Erdal Colak

 


Journalist og cand.scient.bibliotekar – 42 år
Vejlegårdsparken 8, st.tv.
2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 24 88 09 14
erc@vallensbaek.dk

Erdal genopstiller til kommunalbestyrelsen. Erdal har i denne periode brugt sine kræfter i bl.a. Børne- og Kulturudvalget samt Folkeoplysningsudvalget.

Erdal kan derfor helt berettiget stille disse to relevante spørgsmål:

• Ønsker vi en velfungerende kommune, som yder borgerne offentlig service af høj kvalitet, når det drejer sig om børnepasning, uddannelse, ældreomsorg, miljø og kulturtilbud?

• Ønsker vi en kommune, som giver gode fysiske rammer og rige udfoldelsesmuligheder for alle?

Erdal ønsker en kommune, som er med til at skabe og udvikle nogle gode rammer for livet i Vallensbæk. Kvalitet i børnepasningen med plads til udfoldelse og udvikling. Gode skoler med moderne undervisningsmiljøer, som sikrer, at alle får den grundlæggende uddannelse til at klare sig i fremtidens samfund. En kommune som har et rigt og mangfoldigt socialt, fritids-og kulturliv.

Erdals visioner for den kommende valgperiode i Vallensbæk er:

Glade børn: Et bredt og mangfoldigt udbud af børnehaver af forskellige størrelser og med sammenlignelige værdigrundlag og profiler, så forældre har mulighed for at vælge en institution, der passer til netop deres børn.

Børneparate skoler: Børn og unge skal have gode opvækst- og udviklingsvilkår. De kommunale tilbud skal danne sammenhæng og helhed i børnenes liv fra dagpleje, vuggestue over børnehave, SFO og skole og til ungdomsuddannelserne.

Erdal er gift og far til Nisa og Isra på 11 og 12 år.

Share Button