Tag med Mattias Tesfaye i det kongelige teater

 

JULEGAVEIDÉ ELLER FORKÆL DIG SELV – VALLENSBÆK PARTIFORENING HAR 200 BILLETTER TIL SALG.  SKRIV, HVIS DET HAR INTERESSE….

Ta’ med Vestegnen i Det Kongelige Teater. Mattias Tesfaye giver borgere på Vestegnen mulighed for at få en kulturel oplevelse på nationalscenen på Kgs. Nytorv for en meget fordelagtig pris af kun

50 kr. pr. billet

 Onsdag den 25. feb. 2015 

Dans2go

Dans2Go er efterhånden blevet en institution, og i år kan den fejre fem års jubilæum. To meget forskellige værker, der er kræs for danseelskere og et oplagt sted at begynde for de, der ikke har set ballet før. Programmet i år består af Cacti og Etudes – to værker, der begge handler om musik og musikalitet.

Mattias Tesfaye

Velkommen i Det Kongelige Teater

Onsdag d. 25. februar bliver en historisk dag for Vestegnen og for Danmarks nationalscene – og som publikum er du en væsentlig del af arrangementet. Aldrig før har den flotte scene på Kongens Nytorv sat en forestilling op særligt for Vestegnen. Det kan vi godt være stolte af.

Jeg har aldrig selv været i Det Kongelige Teater, og borgerne på Vestegnen er generelt ikke blandt dem, der bruger teatret mest. Jeg har derfor taget initiativ til denne aften sammen med Morten Hesseldahl, der er direktør på Det Kongelige Teater. Vi er begge interesseret i at åbne nationalscenen op for hele folket. På de 1.297 sæder i salen vil der sidde beboere fra et ældrecenter i Brøndby, elever fra en specialklasse i Ballerup, familier fra Vejleåparken i Ishøj, aktive pensionister, ansatte på områdets skoler, unge med anden etnisk baggrund, håndværkere, socialt udsatte og alle os andre.

Jeg håber denne særlige aften, kan være med til at øge fællesskabet på Vestegnen og at vi alle får en rigtig god oplevelse. Hvis du kender flere, der vil med, er de velkomne til at kontakte Søren Wiborg på Wiborg@wibo.dk og høre om der stadig er flere billetter. Husk at komme i god tid på og med godt humør.

 

Jeg glæder mig til at se dig

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Share Button