Foreninger, frivillige og pårørende

Kommunen er Vallensbæks største arbejdsgiver, og har derfor en forpligtelse til at medvirke til at få ordnede forhold for de ansatte. Det drejer sig bl.a. om sociale klausuler ved anlægsarbejder m.m. og det drejer sig om kommunens forpligtelse til at løfte uddannelsesopgaven ved selv at tage elever og lærlinge, hvor der er mulighed for det.
Ordentlig og anstændig indsats mod sygdom har vist sig at være en god forretning for kommunen. Det understreger at samarbejde, gode arbejdsforhold samt et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk er en vindersag for både kommune og de ansatte. I sin kontakt med borgerne skal kommunen være serviceorienteret og drage nytte af de ressourcer der er til stede hos borgere og organisationer.
Et godt samarbejde mellem kommunens professionelle behandlere, foreninger, frivillige og pårørende giver bedre livskvalitet for sygdomsramte og andre udsatte i form af mere kompetent og kærlig hjælp og pleje, bedre livskvalitet, større tryghed og færre akut-indlæggelser samt længere ophold i eget hjem.

Kommunen skal inddrage de frivillige og deres organisationer til at understøtte sundhed og forebyggelse samt den sociale indsats. Patient- og handicapforeninger og erhvervslivet har mulighed for at nå ud til borgere, som kommunen kan have svært ved at komme i kontakt med. Hvis en borger er ramt af handicap, sygdom eller misbrug, skal der være tilstrækkelig professionel hjælp, men de pårørende kan også spille en vigtig rolle, men der skal ske en afstemning af forventninger mellem pårørende og professionelle.

Oftest har en borgers handicap, misbrug eller sygdom indflydelse på familielivet og berører flere pårørendes liv og hverdag. De fleste – borgeren, de pårørende og kommunen – har en interesse i, at de pårørende er robuste og stabile i det lange, seje træk i hjemmet, hvad enten det handler om rehabilitering, hjemmepleje eller døgnpleje. Ægtefæller, andre pårørende, venner, naboer og bekendte – kan på forskellig vis og i forskelligt omfang træde hjælpende til. Men det er vigtigt, at kommunen kan stå bi og kan hjælpe, så de har den nødvendig tryghed. Kommunen må vurdere, hvor ressourcestærk den pårørende er – både nu og vil blive senere. Pårørende, der hjælper et svagt familiemedlem, skal kunne få hjælp og støtte til at klare opgaverne. Det kan være via tilbud om aflastning, pårørendekurser, afløsning, praktisk hjælp, hjælpemidler, netværksgrupper samt f.eks. henvisning til demens- og pårørendekonsulenter.

Share Button